Fiolen
Lærken.
Du lille Fiol, kom frem! kom frem!
Da aabned den først sin Dør paa Klem
og titted frem paa sin grønne Stængel
med Øjne blaa som en. lille Engel.
Fiolen:
Jeg tør ikke kaste min grønne Kyse,
jeg er saa angst for ihjel at fryse.
Dog frem sig voved den lille Fiol,
da dækked en Regnsky den klare Sol;
men Skræppen slog op som en Paraply
sit brede Blad mod den mørke Sky.
Derunder stod glad Fiolen den lille,
mens Draaberne maattte fra Bladet trille.
Reviews
No reviews yet.