Husker du den lille Fod

Husker du den lille Fod,
naar hun drog af sine Sko
og bad mig bære hende
— bære hende til Ro!

Husker du den lille Mund,
som kyssede mit Haar
og bad mig leve mange
— leve mange, mange Aar!

Leve — haa! — det har jeg gjort
i mange, mange Aar,
og mangen Jomfru kyssede
— og kyssede mit Haar.

Aldrig leved jeg en Dag
saa ellevild som den,
da hun forsvandt og aldrig
— og aldrig kom igen.

Æselstøjte, Stoddertøs!
hvor havde jeg min Kniv?
... lille hvide Due,
— hvide Due! mit Liv!

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.