Classic Poem

Jeg ser din Alvorsleg i Barnehjemmet,
Din Studsen, naar de Ældre af Dig loe,
Din Fryd, naar frit Du sad, hvor Fugle boe,
Mens Dukkeverdnens Glæde var Dig fremmed.

Jeg seer din Ungdoms Sjæleflugt, uhæmmet
Af ydre Tvang, en Villie, fast og tro,
En Kjærlighed, en Aandens Tillidsro,
Som ingen Magt i Farens Stund har skræmmet.

Jeg seer din Gang hin Nat blandt Fjendehære:
Alene ledet af din Engels Haand,
Formummet, tryg, Du bjerger Liv og Ære.

Du vil, hvad Dig tilhvisker Haabets Aand,
Du vil til Hjælp i Smitsotdødens Bolig -
Og hvad Gud vil i Dig, Du vover rolig.