Classic Poem

Mellem Aprikosens Grene
Jeg titted ad Vindvet ind;
Damen sad der alene
Med Smiil omkring sin Kind.

Hvad var der vel i Bogen,
Som just hun læste nys?
Jeg saae jo, hvor hun tog'en,
Og gav den tusind Kys.

Men da jeg traadte dristigt
Derind med lette Trin,
Jeg saae, hun skød den listigt
Under sit Sytøi ind.

Aldrig kunde hun lære
Tydsk, Engelsk eller Fransk;
Det kunne ei Andet være,
Bogen var altsaa dansk.

En streng Kritik i Smagen
Er ei just hendes Sag;
I Stegen, Kogen, Bagen
Har hun en udsøgt Smag.

Hvem er det da hun hylder
For alvor eller Skjerts?
Mon Frederik Paludan-Müller?
Eller ogsaa Henrik Herz?

Hun kysser vel Hauchs Romanzer?
Og deri gjør hun ret.
Eller Rhythmerne, der dandser
Til Heibergs Lyra let?

Mon hun sit Hjerte Qvæger
I Ewalds Digter-Elv?
Hos Kjæmpen Oehlenschläger?
Eller Guder! hos mig selv?

Ak hvor det kildred lønligt!
Jeg tænkte: 'Det gaaer vel an!'
Og bad hende da saa bønligt
At hente mig et Glas Vand.

Hun gik, — og i det næste
Moment jeg Bogen tog.
Hvad var det saa, hun læste?
Fru Mangors Kogebog!