Classic Poem

Nu efter Jovis Bud Skov-Guder og Gudinder
Sig for hans Throne til benævnte Tid indfinder.
Paa begge Sider da blev brugt Veltalenhed:
Hver vilde være reen, ey have brudet Fred.
Men Gudernes Monark dem tvang sig at forlige;
Og, paa det ikke meer opreyses skulde Krige,
Lod han ved aaben Brev kundgiøre Himlens Dom,
Hvorved betoges Magt at skabe Bester om.
I Brevets Slutning han lod og indføre dette:
At hvo som Trær, Dyr sig dristed meer at sette
I Rang og Orden blant hans egne Billeder,
Og plante Dyre-Art blant ædle Mennesker,
Den skulde stødes fra sin Magt, sit Regimente,
Ja Tordenstraalers Kraft og Vrede maatte vente.
Han ogsaa Planter, Dyr med evig Taushed slog,
Og udi Vrede dem all Mæle, Maal betog.
Fra den Tid regnes kand den sidste Dyrets Alder,
Som allerslettest er; Man den leeragtig kalder.
Da rykked blev med Rod all Orden, Skik og Dyd,
Og Skov-Veltalenhed forvandlet blev til Lyd.