Classic Poem

En Myg tilfældigviis blev Vidne til,
At Bier stak en Mand tildøde.
„I Grumme" raabte den, „er det den Løn,
„I give ham, fordi han Eder skjænked
„Udi sin Hauge Hjem, og planted Blomster,
„Og byggede et herligt Huus for Eder?" -
„Hvad snakker Du?" gjenmæled Dronningen,
„Om Ting, hvis Sammenhæng Du ikke kjender!
„Viid dog, at alt hvad denne Mand har gjort,
„Var blot af Egennytte! — selv udygtig,
„Og alt for doven til at samle Honning,
„Indbød han os, og lejed os dertil;
„Og nu, da vi den hele Sommer stræbte
„At fylde Kuben, kommer han at røve
„Vort Arbejds hele Frugt! — ja ikke nok!
„Han plyndrer os, men og til Arbejdsløn
„Han vilde os tilhobe Døden give.
„Selvforsvar da, Nødværge blot var det,
„Som Du os her saa haardelig bebrejder.
„Og viid endydermere: at halvdelen
„Af mine Undersaatter Livet offred
„Frivilligt, ædelmodigt, for at frelse
„Den anden Halvdel; thi saa er vort Vilkaar:
„Vi kan ej døde, uden selv at døe.
„Men Du! som bruger blot din Braad
„Til Angreb og til Rov! Viid: mellem os
„Er just den samme Forskjel, som imellem
„Erobreren og Folket, der for Frihed
„Og Fædreland imod Tyranen kæmper."