Classic Poem

I Skoven risled den klare Aa;
En blodig Vildand bag Sivet laa,
Af Jægerens Bøsse var den dræbt,
Den havde sig hen til Reden slæbt.
Nu stod omkring den de Ællinger smaa,
De kunde det sletikke ret forstaa,
De krøb under Vingen, men den var slap -
„Vaagn op, søde Moder, rab, rab, rab, rab!"
Saa aabned de alle Smaanæbene vidt:
„Vi ere saa sultne, giv os lidt!"
Men moderløs' vare de arme Smaa -
O, har du en Moder, da skjøn derpaa!