Classic Poem

Et Bal er dog ret en herlig Sag!
Ved Bal forstaaer jeg kun, Notabene!
Musik og Dands til den klare Dag,
og Viin — Madera, som nogle mene;
for Alting Damer, saa blide skjønne,
som vore her, eller halv saa kjønne,
kun det er Bal.

Ved moersom Sladdren i Vennekreds
jeg stundom tørstede ud paa Natten;
og drak, ifølge Moralitets-
Princippet, da, til min tørst tog Hatten.
Men slap jeg hjem fra de slemme Vine,
jeg slap dog aldrig fra Hovedpine,
den næste Dag.

Nei, Alt paa eengang maa være der:
Musik og Viin, og de kjære Piger.
Kort sagt! som Venner! vi har det her,
da flygter Sorrig, da Glæden stiger.
Naar Dit og Dat, som Man veed, det nægter,
saa vaage Pokker og Byens Vægter!
Saa sover jeg.

Der findes Guder for hver en Ting;
for somme skulde jeg tvende finde.
Hvad om vi her lod gaae Viin omkring,
og skabte Verden en Balgudinde?
Hun for det første af Bal og Ette
jo kunde hedde Madam Balette?
Balettes Skaal!