Classic Poem

Opfordrer jeg min Sangerinde,
At tænde Flammer i min Sjæl
Strax spørger hun til mine Vinde;
Og om jeg kan fordøye Vel -
Berører jeg de gyldne Strænge,
Og vil jeg tvinge dem til Sang
Da er et evigt Penge, Penge,
Fra først til sidst der Jammer-Klang


Det er til Dunsers Borg, den slagne Lande-Vey
Din Sang er skurrende, og tie kan Du ey


Frue Mary, hun ligger paa bløden Seng,
Saa stadselig.
Hun tænkte paa sin syge Dreng
Hvor gaaer det dig? -
Saa sørgelig klinger den gyldne Harpe

Frue Mary hun ringer paa Tærnen blaae -
Klingelingelingeling -
Vær snar Grete lille, lad Rokken stae!
Kilt dig op og spring.
Saa sørgelig klinger den gyldne Harpe -