Gertrud

Gertrud rider fra Bloksbjærg brat.
Hu hej!
Se, der er jo Lys hos mit Barn i Nat,
Ej ej!

Gertrud sætter i Krog sin Stok.
Se se!
Saa sidder min Datter saa sent ved sin Rok?
He he!

Aa! Hent mine Briller i Hast herind,
O ja!
Og lad mig betragte det søde Spind.
Ha ha!

Ak, Mutter! nu kommer jeg det i Hu,
O ve!
Katten har traadt dem rent itu -
Nej se!

Du skulde hellere Oksen sagt,
O ja!
Kattens Pote har liden Magt.
Ha ha!

Min kæreste Datter, hvor er det fat?
Hej hej!
Paa Gulvet er der en Spytteklat.
Nej nej!

Søster græd for sin hule Tand
O ve!
Hun haver spyttet det klare Vand.
O se!

Sig heller Kusken en anden Gang,
O ja!
Jomfruspytten er ej saa lang.
Ha ha!

Men kæreste Datter, hvor holder du Hus!
Se se!
Mig tykkes, her ligger en lodden Kabus.
He he!

Mama, det er hverken Kabus eller Hat,
Nej se:
Den hvide Gris den er død i Nat.
O ve!

Nej, sig dog heller det sorte Faar,
O ja!
Thi loddent er loddent, ihvor det gaar.
Ha ha!

Men sig mig dog, Sissel, hvad skal jeg tro?
Hej hej!
Hvad er det dog her for to store Sko?
Nej nej!

Det er ikke Sko, det synes kun saa,
Nej se!
Det er kun en Gryde, min Søster lod staa.
O ve!

Du skulde heller to Potter sagt,
Ha ha!
Thi to er dog to, det staar ved Magt.
O ja!

I din Seng der ligger et underligt Dyr -
Se se!
Nej, sig mig fluks, hvad er det for en Fyr?
He he!

Ak, Moder! Tro ikke jert svage Syn,
O ve!
Det er kuns en Pose med Møllegryn.
Se se!

Sig heller to Tøndesække med Byg,
O ja!
Thi Karlen er temmelig trind og tyk.
Ha ha!

Saa tog hun i Kutten den Munk saa graa,
Hu hej!
Og gav ham et Spark og lod ham gaa.
Ej ej!

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.