Hvile

Solen er slukket, Dagen forstummer,
Skyerne staae ved Himlens Rand.
Stjernerne smile; Drømme og Slummer
Favne i Stilhed Hav og Land,

Ak, naar min Dag nu snart er tilende,
Kunde jeg da, som Blomsten der,
Hylle mit Hoved blødt og mig vende
Trygt mod det unge Morgenskjær!

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.