Classic Poem

Hvis var den Fod?
Det gælder kun lidt,
— et Menneske traadte,
og Sporet det stod,

et Spor af en Sjæl,
en Skæbne, der gik,
— om fangen af Lykke,
om bidt i sin Hæl,

det vejer kun smaat.
... Vi flakker paa Jord,
— tilbage staar evigt
de Trin, vi har traadt.

Sommer kan dø
og Vinter gaa ind,
— evindelig skifter
et Menneskesind.

Frost falde paa
og Tø bringe Væde,
— aldrig dør det,
som var Hjærtet til Glæde.