Classic Poem

Jeg har mig troet til tidlig Død indviet,
Dog til et Digterliv tillige.
Til Flugten mod det største Skjønhedsrige
Har Sjælens Vinger kun paa Vinket biet,

I stille Nætter har dens Røst ei tiet,
Og verdenskloge Blik mig syntes sige:
„Han gaar til Graven paa sin Himmelstige,
Det Frugten er af Digtersværmeriet."

Dog Skjønhedsriget, som jeg higed efter,
Kom, himmelsendt, som altid Livet kommer,
Med Løndomsmagt og skjulte Verdenskræfter,

Og Vinter blev til Vaar og Vaar til Sommer,
Og Jordens Liv hos Dig til Himmelstige
I Kjærlighedens store Skjønhedsrige.