Kilden Du vevre, Du lille

Du vevre, Du lille,
rislende Kilde,
Du maa ikke saa
forviltret gaa;
ej Livet er altid en Leg, Du Kjære,
velsignet Du skal for Mennesket være.
Saa rensed de den for Grus og Dynd -
det blev den klareste Sundhedsbrønd;
der stod de grønneste Træer om,
og Alle did for at drikke kom,
og op og ned gik Spand ved Spand
med det dejlige, klare Kildevand.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.