Classic Poem

Kom hid, du Vinens muntre Gud!
Dit milde Scepter os regjere!
'Vær glad!' det er det rette Bud;
thi du skal vores Konge være.
Dit Aag er let og sød din Tvang;
dig hylder hjertemeent vor Sang.

Din Trone staaer urokkelig
foruden Garder og Kanoner
Fiskaler ei forsvare dig;
ei hyklet Lovsang om dig toner.
Ja, i dit skjønne Monarkie
er hver Mand lige, hver Mand fri.

Engang du drog i Kampen ud.
som Jordens andre Konger pleie;
men Blod ei strømmed' paa dit Bud,
ei Liig betegned' dine Veie.
Nei! der en Skov af Ranker stod,
og Hæren gik i Druens Blod. :|:

Kom Fjenden, strax du Viin ham bød:
Man flokviis til dig deserterte.
Den sidste Viin i Glasset flød
for den, der først kapitulerte.
Du paa hans Bryst til Tegn paa Rang,
en Gylden Drueklase hang.

Saa drog du! kling! klang! Jorden om,
drak Flasker ud og indtog Riger.
Du gjorde Kunster, hvor du kom,
fast meer ind Man om Moses siger.
Du slog paa Ørkens haarde Steen,
ei Vand, men Viin sprang flux af den.

Ti Konge vel sig sammensvor
for de Uordener at dæmpe.
Kong Pentheus frem i Spidsen foer,
men kunde ei din Magt bekæmpe.
Saa rask som York han løb derfra;
men Døden løb ham op endda.

Armeen strakte flux Gevær,
de Konger stod' fortabt og ene!
da raabte du: 'Jeg skaaner Jer:
I mig som Kjeldersvende tjene!
Strax kommer! skjenker Viin for Hver,
der hylder mig som Konge her!'

Og 'Konge!' lød blandt Glasseklang;
Viinbjergets Eccho svarte: 'Konge!'
saa Bacchus! lyder og vor Sang,
for dig, den høit mod Loftet runge:
Vær Konge her ved dette Bord!
vær Konge for den hele Jord!