Kyllingerne

„Jeg fryser, Moder, om mine Ben" -
„Og jeg har traadt i en Rendesten" -
„Og jeg er søvnig — og jeg er træt
I mine smaa Vinger — og jeg er mæt;"
„O lille Moder, o giv os Ly,
Vi er saa angst for den sorte Sky!"

Og Hønen dem gjorde saa gjerne tilpas;
Men under hendes Vinger var næppe Plads.
De myldred derinde, der var en Larm,
Naar En blev kold, blev en Anden varm;
Her titted et Hoved, her stak et Par Ben;
Men Himlen blev atter lys og ren,
Og Solen skinte, da kom tilsyne
Smaakyllingerne under den bløde Dyne.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.