Kysset
Nanna! da med Zittren kyst
Nys din Purpurlæbe smilte,
Mens i Drømmens Favn du hvilte,
Lænet til din Balders Bryst,
Følte vel i kielen Smerte
Bristende dit lukte Hierte
Tusinddeelen af min Lyst?
Svar mig, vakte Slummerengel!
Giennemfoer i Dødens Gys
Din berørte Blomsterstengel
Intet Glimt af Livets Lys?
I din Liliebarm, du Hulde,
Slog et Ætherlyn ei ned,
Tændende dens Uskylds Kulde
Med et Glimt af — meer end Fred -
Mens jeg flammed i den fulde
Himmelbrand af Salighed?
Reviews
No reviews yet.