Classic Poem

En Skaal for det blinkende Søernes Baand,
som folder sig om Sveriges Skulder;
for Staalet, som fra Dybet vokser Helten i Haand;
for Sangen, som med Fosserne ruller.
Og er der lidt pynteligt ved Gossarne der:
det kommer af de nysselige Birketræ'r!
Svensken er os god,
med ham vi blanded Blod;
Sverrig har vi kjært,
thi længe har vi lært:
For 'sanning och rätt' bliver Armen ikke træt,
og Hjertet har Brodersind mod Danmark.

En Skaal for den mægtige Højenloftshal
med Sneflokker tavlet og tjældet,
hvor Nordlyset tænder i Tusindetal
med Julelys Granerne paa Fjeldet.
Og er der lidt stikkent ved Gutterne der:
det kommer af de mange, mange Naaletræ'r!
Norsken er os god,
med ham vi blanded Blod;
Norge har vi kjært,
thi længe har vi lært:
At fjeldbunden Mand har ej trælbunden Stand,
men Frihed og Brodersind mod Danmark.

En Skaal for de Roser bag Klitternes Rad,
som lunt mellem Lyngen sig dølger!
En Skaal for hvert gyngende Aakandeblad
til Ankers i Østersøens Bølger!
Og er der lidt mageligt ved Svendene der:
det kommer af de skyggefulde Bøgetræ'r!
Danmark er vor Mor,
vor egen dyre Jord.
Sjælen i vor Røst
og Slaget i vort Bryst!
Og sneer det med Fjender, saa tøer det med Blod,
saa tit det gjælder Kampen for Danmark.

Ja, vel er der langt fra Studenternes Bord
til Fyrsternes kongelige Taffel,
og vel er der langt til et sejrende Nord,
og Treforken er kun en Gaffel,
men dog skal der tændes en lysere Dag,
da Kattegat skal lystre det nordiske Flag!
Vi er kun en Flok,
men Folket kommer nok;
derfor kun paa Vagt
og altid uforsagt!
Og Skaal for de to bag den gyngende Bro;
med dem vil vi kjæmpe og sejre!