Classic Poem

O du min Ungdoms troe Veyleder,
Som styrer mig til varig Lyst
O du som planter Saligheder
Og unge Dyder i mit Bryst
Troer du, at Nattens Svælg fortærte
Det Aar som var? — Ak Ney — det er!
Du selv, du bandst det i mit Hjerte
Med evige Velgjerninger
Min Tak har gjemt hvad Jorden taber
Den hindrer Aaret i at flye
Min levende Erindring skaber
Den alt forsvundne Tid paa nye
Mit Øye seer med Lyst tilbage -
Min Fader! — og min rørte Sjæl
Foreviger de glade Dage
Som du betegner med mit Vel -
Al Godhed lønne dig — og byde
Din Sjæl at see med Tillid frem,
At Øyne Glade Aar — at nyde -
Og ey at kunde tælle dem -
Han lyse dig! — og han udbrede
En lang og tryg og baned Vey
For ved dit Ansigt og veylede
Din Sjæl til Fryd som endes ey
Rigdommens — Glædens Herre træde
I din Gjeldbundne Datters Sted -
Han selv gjengjelde dig den Glæde,
Som du har overøst mig med -
Hans Naade skjæn(ke) dig en Alder -
Som er ærværdig (hø)y og sød -
Han byde at du ikke falder
Før du hensegner i hans Skjød