Classic Poem

Hvad skal de Fakler ved Raadhusets Port?
er der undladt, og hvad er der gjort?
— 'En Mand er bleven Borgmester!'
Jasaa; er det noget saa stort?

Det er rart at se Godtfolk komme i Vej,
men rager det strængt taget dig eller mig,
hvem man til Borgmester vil tage?
Ham, der tør sige, hvor Skabet skal staa,
bremse de Hovne og hjælpe de Smaa,
ham saa vi dem stændigt at vrage.

— Saa fik vel L'hombrespillet nu en ny Matador,
en Mand, der signer Stegen ved runde 'Raaders' Bord,
en Mand, hvis Ordner funkler saa viden om hans Plads,
imens han sirligt løfter for Damerne sit Glas?

— Nej stop, kjære Broder! her tog du fejlt Bestik;
din sunde, kloge Skepsis har i Dag slaaet dig Klik.
Forgjæves vil du søge hans Navn blandt 'Folk af Stand',
thi Statskalend'ren kjender ej Titlen: Arbejdsmand.

Men han, om hvem jeg taler, han kjender den forvist;
han samled vore Skarer fra Kjælder og fra Kvist,
han slog om løse Staver saa kloge, stærke Baand,
og lærte os at skatte til Sam holdets Aand.

Vi gjorde ham til Fører, vi gav ham en Hær,
som ingen førte større hverken langt eller nær;
dog ingen Snore fik han og intet Sværd ved Lænd;
hans Distinktion var Kløgten, hans Hær var — Blusemænd.

Den stille Mand, der førte i Ondt og Godt vor Trop,
ham er det, vi har løftet i Kvæld paa Skjoldet op;
for Proletarborgmestren vi stak de Blus i Brand,
fra hvilke Funker daler nu viden over Land.

— Rul ned, rul ned, Etatsraad! Træk Plydsgardinet til!
De Fandens røde Fakler de driver saa sært et Spil;
de flimrer under Lofte i mangt et Rigmandsbo
og taler frækt rødtunget om Fattigmands Haab og Tro.

Den Arbejdsmand, de lyste hjem til Borgmesterbo,
han deler med os andre vor barkede Tro;
han leger ej med Løfter og svigter ej sit Ord,
om end det synes Moden nu omkring de Kaarnes Bord.

Den bliver ikke svimmel paa en Borgmesterstol,
der stod i Slagets Stimmel i Regnskyl som i Sol;
og den der saa i Øjet saa megen ærlig Nød,
han svigter aldrig Kampen om det daglige Brød.

For det maa ikke glemmes: Den Kamp er ikke endt,
fordi en Stol i Raadet fra Ryg til Front blev vendt.
Det meste i vort Samfund er ude af Plan.
Op alle Mand og drej det ind i vor Meridian!