Skoveensomhed
Igjennem Bøgeskoven
Jeg dig ved Haanden førte -
Det var saa grønt og kjøligt,
Vi Nattergalen hørte.
Det var, som hele Verden
Med Blomster og med Grene,
Med Skyer og med Stjerner,
Tilhørte os alene.
Vi talte ikke sammen;
Vi kunde Intet sige,
Som snoede, tause Ranker,
Eensomme, lykkelige.
Saa frit, afsides var det,
Saa ubevogtet, stille -
Det var, som om vi Intet
Meer ønskede og vilde.
Reviews
No reviews yet.