Classic Poem

Du, som fangen, under Tag,
Inden Kongestadens Mure,
Fra min Ankomst til i Dag
Hiertesyg og hovedsvag
Taus har maattet kukkelure,
Mig og dig til lidt Behag -
Iil paa Sangens Høitidsdag,
Paa den skiønne Fest i Vaaren,
Da fra Pindus hid blev baaren
I Chariters Favnetag
Dannemusernes Veninde,
Nordens bedste Sangerinde!
Flyv, med Gryets første Blink,
Paa den Huldes Søstervink
Udløst af det skumle Fængsel,
Did, hvor lys, og mild, og varm
Tilflugt mod min Skiæbnes Harm
Venter dig med aaben Arm -
Did, hvor alt din første Længsel
Flygtede fra Byens Larm,
Modens Baand og Livets Trængsel
Til Naturens stille Barm -
Hvor dens rene Blikke tændte
Skiønheds Lys i din Fornuft -
Hvor i hvert et Vift, som sendte
Dig imøde Vaarens Duft,
Edentryllet du gienkiendte
Himmelhiemmets rene Luft -
Hvor du natlig glemte Sorgen,
Dysset i en salig Slum,
Og opvaagnet fandt hver Morgen
Atter dit Elysium -
Hvor en søsterlig Veninde,
Trykt til min Sophies Bryst,
Ofte saae din Taare rinde
Af en alt for himmelsk Lyst -
Hvor de høie Skovens Kroner
Tidt i hellig Tempelklang
Gienlød af din Schulzes Toner
Og din Frederikkes Sang -
Hvor den glade Moders Øre,
Blikfortrylt af Lottes Syn,
Engles Sang alt kunde høre
Lyttende til Idas Nyn -
Hvor de tvende Søster-Engle,
Dalens modne Roser nu,
Blomstrede paa spæde Stengle,
Knop og Knop, kun Børn endnu -
Hvor med dem, og ak! med hende,
Som til deres Hiem hos Gud
Maatte først tilbagevende,
Du gik tidt i Skoven ud -
Hvor i Maanskinnætter eene
Med Teutonas Liv-Camene
Tidt du vandred Haand i Haand,
Og i Uskylds Hippokrene
Sødt berusede din Aand -
Did paa lette gyldne Vinge
Flyv, min Muse! flyv med Iil,
Lig din Elskovs første Piil,
Dagens Dronning taus at bringe
(Mens Lykønsknings-Klokker ringe)
Meer end Ord, som høit sig svinge,
Meer end Lyd, som lifligt klinge,
Blot — en Taare og et Smiil!