Classic Poem

Kjender Du det Tankespil, som, sindrigt
sammensat af Stykke tæt ved Stykke,
føjer sig til et harmonisk Billed,
til et Billed skjønt af Edens Have,
eller til en Dal med Trylleslotte
og en dejlig Udsigt i det Fjerne?

Ofte har som Barn med det jeg leget,
skilt det ad og prøvet, om jeg kunde
sammensætte det, og længe prøvet
og forkastet, til det skjønne Billed
atter samlede sig til et Hele.

Som et saadant Tankespil mig synes
er min Sjæl. Engang i svundne Dage
laa den udbredt lys og klar for Verden;
men den kolde Tid, som Alt forstyrrer,
kom og greb deri og tog mit Væsen
fra hinanden, rystede det sammen
i Adspredelsernes vilde Hvirvel,
og af mit forsvundne Edens Have
gav den mig kun Stykkerne tilbage.
Derfor sidder jeg nu her i Verden
tankefuld og grunder paa, hvorledes
jeg det sære Tankespil skal samle
og af Stykkerne, jeg har tilbage,
sammensætte mig mit Eden atter.