De Farver, hvor mørke og vilde!
Grimt bugter sig Formernes Pragt!
Og Taaren, hvor brændende stille
I Øiet af Qvalerne bragt!

Syng for mig, Luise, lad tone
For Hjertet, som qvæles, din Sang!
Maaske kan den Striden forsone,
Den rene, uskyldige Klang!