Classic Poem

Skaberens blindende Glands gienstraaler utallige Speile,
Et dog det andet ei ligt, klarere det end som hint.
See! han speiler sig selv, og afstraaler sin Guddom i alle;
Hele den skabte Natur seer ham i Skabningens Alt.
Mennesker skued ham størst i Mennesker. Elskte! blandt disse
Du det reneste, du, viser ham tydeligst mig.
Mildere straaler hans Glands, og nærmere mig i Din Ynde.
Du mig fortryller i ham, ham jeg tilbeder i dig.
Ham vil jeg elske som dig, og dig, som man ham bør at elske:
Reen, uskyldig, med Fryd, barnlig og nøisom, og troe.