Vanvids Rige

Rundt med vexelrige Omrids sømme
Steendugsdraaber disse Skikkelser,
Der, omskiftede med Riftens Skjær,
I grotesk Forvandlingssvimmel svømme.

5Vilde Hændelse, dit Herredømme
Her i æltet Steendei aftrykt er;
Blandt opløste Elementer her
Søvn og Vanvid hente deres Drømme.

Engel Tanke, Himlens Søn, bryd ind!
I en sønderreven Verdens Splinter
Dreier sig mit vildt oprørte Sind.

Red mig ved din Førerfakkels Skin
Ud af disse Vanvidslabyrinther,
Red mig, og Forvandlingssvimlen bind!

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.