Classic Poem

Vor Klippe vi slippe umuelig,
Førend os Hielpen er sendt;
Lad være, vi ere uduelig',
Hvilket er noksom bekiendt.
Begiære vi meere, vort Hoved,
End Naade, som baade er lovet,
Og dyre og suure fortient?
Vor Klippe &c. &c.


Hvor skulde det huldeste Hierte
Bøje den Fattiges Ret,
Forjage den Svage i Smerte,
Glemme hans Taarer saa let?
Du lover. Vi vover at vinde.
Du soer det. Vi troer det at finde.
Og dertil vi holde os tet.
Hvor skulde &c. &c.