I sang to you and the moon
But only the moon remembers.
I sang
O reckless free-hearted
free-throated rythms,
Even the moon remembers them
And is kind to me.

I Rummets store Uendelige,
Hvor Sole og Stjerner er kun som Frø,
Der Milliarders umaalte Rige,
Hvor Sjælelivet kan aldrig døe,
Der Visdom og Kjærlighed aabner sin Favn.
Vor Fader! Helliget vorde Dit Navn!

Fra Hjem og Venner komme ingen Breve;
Stor er min Længsel — thi jeg er en Daare:
Hvis der var noget Ondt, de sikkert skreve,
Jeg faaer kun Brev, naar Brevet ret kan saare.

Man gav mig Marmorguder, Oltids Skatte,
En bedre Himmel, hvor Orangen groer.
Og dette skal mig hendes Tab erstatte?
Ak, Venskab end paa Underværker troer!

402

I pay—in Satin Cash—
You did not state—your price—
A Petal, for a Paragraph
It near as I can guess—

I overpowered and subdued
My vile heart.
Twisted my liver.
And renounced all I had.;
Thus, giving up all my
Worldy possessions,
I became Lalla for all

I Orienten Nattergalen
Synger til Rosens Priis.
I Norden, her i Dalen,
Jeg følger den samme Viis.
Skjøn Jomfru rødmer — en Rose fiin! -
Aldrig bliver dog Rosen min.

I Norden, i Kakkelovns-Krogen,
Groe Eventyr deiligt i Bogen,
Men ovre bag Pyrenæernes Muur,
Der voxe de vildt i den hele Natur,
Og er Du selv ung, ret Flamme og Fyr,
Saa brænder du op i et Eventyr!

I must go down to the sea again,
to the lonely sea and the sky;
I left my shoes and socks there -
I wonder if they're dry?

I might disperse the southern clouds,
I might drain out the sea,
I might cure the incurable sick,
But I cannot convince a fool.