Et Sildehoved i Mørket laa
og fryded med Glandsen nogle Smaa.
Ej, raabte de, hvilket prægtigt Skin!
Saa bar de det Hoved i Stuen ind,
men ved de flammende Kjerter dér
det lyse Hoved ej lyste mér.

Tag den hele Verden fra os
giv os evig Nat til Ly
jeg er Eros, du er Chaos,
Verden hæver sig paany.

Jo reenere Korn, jo striere Halm.
Jo klingere Liud, jo haardere Malm.
Jo fædere Melk, jo rammere Ost.
Jo hvidere Snee, jo koldere Frost.
Jo klarere Vand, jo dybere Søe.
Jo glattere Hud, jo stoltere Møe.

Et deiligt Sommerliv — det regner og det blæser!
Et prægtigt Mandomsliv — jeg tegner og jeg læser.

'Come! Let us lay a lance in rest,
And tilt at windmills under a wild sky!
For who would live so petty and unblessed
That he dare not tilt at something, ere he die?'
Rather than, screened by safe majority,
Preserve his little life to little ends,
and never raise a rebel battle-cry!

The sense of the world is short, -
Long and various the report, -
To love and be beloved;
Men and gods have not outlearned it;
And, how oft soe'er they've turned it,
'Tis not to be improved.

Fragt ihr mich, was das Schöne sei?
Seht zu, ob ich´s verfehle;
Ein Gleichnis beut die Liebe mir:
Es geht vom Körper aus, gleich ihr,
und endigt in der Seele.

Fordi at hende Yndighed
Naturen ødsel gav,
Slaaer Julie, af Erkjendtlighed,
Den heller intet af! -

Nature, où sont tes Dieux ? Ô prophétique aïeule,
Ô chair mystérieuse où tout est contenu,
Qui pendant si longtemps as vécu de toi seule
Et qui sembles mourir, parle, qu’est devenu

‘Thank you, whatever comes.' And then she turned
And, as the ray of sun on hanging flowers
Fades when the wind hath lifted them aside,
Went swiftly from me. Nay, whatever comes
One hour was sunlit and the most high gods
May not make boast of any better thing
Than to have watched that hour as it passed.