Classic Poem

Aldrig kand jeg sige
Hvilket himmerige
Jeg i sielen fandt,
Hvordan all min vaade
Ved min Jesu naade
Af mit hierte svandt,
Der han lod
Sit kiød og blod
Mig i brød og viin fremdrage,
Og i sielen smage.

Der var mad at æde
Fuld af himmel-glæde
Ved min Jesu bord,
Der var saadan drikke,
At jeg finder ikke
Allermindste ord
Til den trøst
Og hiertens lyst,
Som jeg finder, at udsige,
Der var himmerige.

3.
Samme himmel-glæde
Er endnu tilstæde
I mit svage bryst,
Alle blode-draaber
I mit hierte raaber:
JEsus er min lyst!
Det er meer
End verden seer,
Naar man kand i sielen finde
Jesum selv derinde.

O at jeg dog kunde
Skaffe alle munde
Til at hielpe mig,
JEsu lov at siunge,
Thi min arme tunge
Er for skrøbelig.
Tak og priis
Paa engle-viis
Burde jeg min Jesum bringe,
Det var dog for ringe.

Derfor mine taare
Rinde skal saa saare,
For jeg ikke kand
Siunge som jeg vilde,
Derfor øyets-kilde
Øser beske vand,
Der er det
Jeg mener ret,
Om mig nogen seer at græde,
JEsus er min glæde.

O min ædle smykke!
Lad min siel sig trykke
Heftig til dig ind,
Af din himmel-drue
Idelig at sue
Glæde for mit sind,
At jeg faar
I dine saar
Det som kand min siel fornøye,
Og fra verden bøye.

Og som vor forening
Ey i anden mening
Nu fornyes kand,
End at jeg allene
Elske skal og tiene
Dig, min Frelsermand,
O saa lad
Ey satans had
Af mit paradiis mig drive,
Det skal amen blive.