Alle Christne siale skynder

Alle Christne siæle skynder
Eder op til bøn og bood,
Faste-tiden nu begynder,
Og fremviser JEsu blod.
All den deel der græde kand,
Alle øjne staaer i vand,
Alle hierter sukker, bløder,
JEsus til sin pine møder.

Ingen kand den jammer sige,
Som man her paa jorden saae,
Gud sin søn af himmerige
Lod til pine-bænken gaae,
For at faae os frelst og frie
Udaf syndens slaverie,
Og en evig helved-plage,
Derom tale disse dage.

Hvilken møje, hvilken iver,
Maa da ikke blive brugt?
At man ret deelagtig bliver
I vor JEsu piines frugt;
Christi blod os nytter ej,
Følge vi den brede vej,
Hvo sig andet her indbilder,
JEsu blod og himlen spilder.

Nu i Christne, som bekiende
Eder til det Christne-navn,
Skal det ikke have ende
Med den syndig fastelavn?
Skal det dyre JEsu blod
Trines meere under fod?
Vil man altid med at synde
Vores faste-tiid begynde?


Hvad skal Bacchi hedensk gilde
Midt i JEsu meenighed?
Hvad skal han sin bærme spilde
Hos vor frelsers blodig sveed?
Hvad har den forbandet skik,
Fastelavens dantz og drik,
I Gethsemane at giøre?
Skal det ey engang ophøre?


Vægterne paa Zions volde
Tale frisk i denne sag,
Hvad skal spøgerie og trolde
I Guds naades lyse dag?
Udi huse hver en mand
Være der imod en brand,
Jage paa vor HErres vegne
Saadan skik af vore egne.


Op af søvne! op af drømme!
O! du arme Christne-flok,
Op i bedrings graad at svømme,
Her er raset længe nok.
Har GUd ey sit riis i blød
Til enhver, som JEsu død
Og hans blod saa ringe agter
Med saa liderlige fagter.


Kommer i, som før i slige
Verdens lyster have rendt,
Kommer, lader eder sige:
Lader det nu være endt.
Tager JEsum ret i favn,
Det er vores fastelavn;
Lover, at i aldrig mere
Verdens vellyst vil begiere.


Kommer i, som JEsum kiende,
Træder frem paa eders vagt,
Lader eders lys kun brende
Mod den sorte mørkheds magt,
Og med ordet, bøn og sang,
Giører satan tiden lang,
Vover det i troens glæde
All hans magt at undertræde.


Kommer alle! vi vil vie
Denne tiid med taarer ind,
At Guds pine os kand svie
Ind i hierte, siæl og sind
Til en uforfalsket bod
Udi paaske-lammets blod,
Og til der ved alle dage
Verdens lyster at forsage.


Nu god nat, du gamle vane!
Synde-fulde fastelavn!
Christi korses blode-fane
Svinge vi i JEsu navn.
Hvo en Christen være vil,
Ret vil høre Christum til,
Skal ved JEsu død og pine
Verdens lyster undertrine.

Søde JEsu! lad det lykkes
Med min faste, bøn, og bood,
At din pine-perse trykkes
Ind udi mit hierte-rood,
At jeg altid, hvor jeg gaaer,
Grunder kun paa dine saar;
Dine mange piine-bænke,
Lad mig paa dem altid tænke.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.