Classic Poem

Den luft, hvor i vi gaae,
Den jord vi trine paa,
Den muur af hav og bekke,
Det stierne-pyntet dekke,
Blev fyldt med godt og glæde
Til Adams herre-sæde.


Da saae man jordens land
Udi sin jomfrue-stand,
Og før hun blev forbandet,
Da saae man intet andet,
Paa klipper og i Dale,
End skiønne brude-sale.

Men hvor var Adam da;
Hvor skulde komme fra
Den herre til sit rige,
Og thronen at bestige
Til jordens regimente;
Hvorfra var han at vente?

Hvor var den herre? hvor?
Der laae et stykke jord,
En haandfuld sand Gud kaldte,
Til jorden at forvaldte,
Et støv fik denne ære,
All verdens spiir at bære.

Som det er Guds maneer,
Naar man slet intet seer,
Da veed han raad at finde
Langt over alle sinde,
Ja der en redning henter,
Hvor man det mindst forventer.

Ey solens glands, ey guld,
Men kun et stykke muld
Han tager, og det vender
I sine almagts hænder,
Strax er en bolig ferdig,
Som agtes engle-værdig.


Saa blæser Gud ham ind
En aand af himmel-sind,
Forstand og alle dyder,
Som herrens bolig pryder,
Der satte Gud sit stempel,
Der tog han selv sit tempel.


Her staar da Adam nu
Med Gud i siel og hu
Hvor hen hans øye kiger,
Saa seer han sine riger,
All jorden til sin pleye,
Og himlen til sin eye.

Hans kierlighed var reen,
Hans skiønhed ugemeen,
Hans magt var Uindskrenket,
All verden var ham skienket,
Hans tanke høy og vigtig,
Hans kundskab ret og rigtig.


Saa snart et dyyr han saae,
Strax kunde han forstaae
Dets art, natur og evne,
Og det derefter nævne,
Han kunde giennemkige
Naturens heele rige.


Han ledte ey om guld,
Thi sielen den var fuld
Af himlens art og ynde,
Begierlighed og brynde
Til Gud, til Gud allene
At elske og at tiene.


Her var vor Herres priis
Hans beste paradiis,
Hans leye, gang og sæde
Var fuld af Gud og glæde,
Han havde, kort at sige,
Et lidet himmerige.


O Gud, saaledes gik,
Da Adam i sin skik,
Nu gaae vi anderledes,
At jorden maatte kedes
Vort syndig støv at bære,
At huse og at nære.


Men Gud skee lov og priis,
Et bedre paradiis,
End det, som blev fordervet,
Os Jesus har forhvervet,
En himmel uden fare:
O gid vi der kun vare!