Deres Naade Fru Kammerherreinde, Baronesse Rosenorn-Lehn

Italiens Sanger slaaer som Nattergalen,
Henrevet af de musikalske Strømme,
Der bruse i Bellinis Tonedrømme,
Og Mængden lytter, aandeløs, i Salen.

Morgenbelysningen i Schweitzerdalen,
Naar Alpetinderne i Purpur svømme,
Begeistrer Maleren; Konstvenner drømme,
Og Publikum forbauses ved hans Malen.

Hvor store Kræfter sig til Maalet skynde
— Det Høies Standpunkt og det Ideales -
Kan Thorvaldsen sit Marmorværk begynde

Men, for at Digtets fine Blad kan males,
Behøves kun et Træk af Sjælens Ynde
Og af den Dyd, hvorom kun sjelden tales.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.