Classic Poem

See dagen bryder frem med magt
Giør himlen lys igien
Og driver mørket hen.
Op hierte paa din morgen-vagt
Lad ingen trygheds blund
Formørke naadens stund!
Hierte tag
Denne dag
Vel i agt, og tænk derpaa,
Mueligt seer
Aldrig meer
Dine øyne soel opstaae.
Hvor mangen morgen-rød
Var inden aften død,
Og i et øyeblik
Sin afskeed fik?
Hvad hielper øynene
Den lyse dag at see
Naar siælen vandrer blind
I tiden ind?


Kom morgen-røde rosen skiøn
Giør himlen lys og blaae,
At mørket vige maae!
Min morgen-røde er Guds søn,
Hans vunders røde glands
Forfrisker sind og sands,
Jesu død
Purpur-rød
Giør mit hierte himmel-blaae,
At mit sind
Kiger ind,
Hvor jeg skal for thronen staae.
Den dug, som over alt
Paa græs og urter faldt
At væde bierg og dal,
Ey svinde skal,
Før jeg i Jesu blod
Forfrisket har min mod
Og ret bedugget faaer
Udi hans saar.


Ach det forfrisker all min tiid,
Naar jeg til sengen gaaer,
Naar jeg igien opstaaer
Det giør min morgen-stund saa bliid
Det skyder glæde ind
Som straaler i mit sind
At jeg veed
Den som leed
For mig, Jesus er min skat,
At jeg paa
JEsum maae
Sikker bygge dag og nat.
Saa tryg jeg lagde mig,
Og sov saa sødelig,
Fordi mit hierte paa
Dit hierte laae;
Saa sund paa siæl og krop
Saa glad jeg vogned op,
Og JEsu kys jeg fandt,
Før natten svandt.


Tak derfor søde siæle-ven,
For saadan tiids fordriv,
At du er selv mit liv.
Mit liv jeg ofrer dig igien,
Thi jeg vil idelig
I tiden leve dig.
All min tiid
All min fliid
Giver jeg min frelser-mand,
Og jo meer
Jeg dig seer
Tændes jeg i saadan brand.
Ach straal i sielen ind,
Min soel, og giør mig blind
Til verdens lyst at see,
Saa skal det skee,
At hverken medgangs tiid
Ej heller kors og striid
Skal kunde hindre mig
At elske dig.

Saa gaaer jeg da saa vel tilfreds
Hen i mit kald og stand
At giøre hvad jeg kand.
Min JEsus før mig allesteds
Ved haanden som sin brud,
Hvor jeg gaaer ind og ud,
At jeg maae
Færdig staae
Hver minut at gaae herfra,
Siden hist
Gandske vist
Siunge mit hallelujah.
Hallelujah min trang
Gaar bort ved tidens gang,
Gaaer dagen, min fortræd
Gaaer ogsaa med:
Som strømmen føre kand
Det tunge skib til land,
Saa fører tiden mig
Til himmerig.