Paa Rosenborg, der vil I jer forsamle

Paa Rosenborg, der vil I jer forsamle,
I frie Mænd, der valgtes ud af Hoben,
At holde Danmarks Grundlov over Daaben?
Opad en Vindeltrappe vil I famle?

Til Tronen, hvor den prunker i sin gamle
Blodrøde Dragt? Hvor Døren findes aaben
Til Sceptret, Rigsæblet, Kongekaaben?
Hvor Resterne af Enevælden skramle?

Der vil I samles? — Nu, et modigt Stykke,
At ride Ranke paa den døde Løve!
Jeg ønsker eder, Dannemænd, til Lykke!

Vogt eder kun, at ei Udfaldet bli'er -
Hvad, som I der kan see, vi mindst behøve -
En Samling nye Snurrepiberier.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.