Til Lucasta, da han gik i Krig

Kald mig ei, Søde, mindre varm,
Fordi dit Favnetag
Ei holder mig, Din Fredens Arm,
Fra Kamp og Vaabenbrag.

Vel kaarer jeg en Brud paa ny
I Fjendens første Vold,
Og favner med min hele Kraft
Et Sværd, en Hest, et Skjold.

Vel viser jeg slig Utroskab
Fra dig jeg — Elskte — flyer
Men Du var mig ei nær saa kjær
Var mig ei Æren dyr.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.