Ved Stranden

See Bølgerne, som rende,
Bedækt med hvide Skjolde,
Langtudefra, i Stormløb,
Mod Øens grønne Volde.

Den første Række knuses,
Den anden med — for svage
Mod denne bratte Skraaning,
Som styrter dem tilbage.

Jeg vil mig ogsaa skynde,
Jeg vil mig ogsaa væbne -
Endskjøndt — ved dine Fødder
Mig venter samme Skjæbne.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.