Classic Poem

Højt, højt en Stjerne staar!
saa højt som ingen Sinde
en Stjerne jeg saa skinne, -
højt, højt en Stjerne staar!

Saa bleg og ren en Himmel,
saa klar en Skumringsluft,
fyldt af saa dugget Duft, -
saa ren, saa høj en Himmel!

Du lyse Efteraar,
guldstraalende, sølvsmykket,
i Perlestrømme dykket,
du Vintrens gyldne Vaar!

Jeg træder i dit Tempel
at ofre i dit Skød
hvert Suk, hver Sjælenød
dræbt i dit lyse Tempel.

Mit Sind sig skært har vendt
mod Lyset, du udfolder.
— Septemberkvæld! det volder
Stjernen, du højt har tændt!