For Andres Speiderblik Rubinen lærte
En ydre Kulde, Fatning, Tvang og Baand, -
For Dig er den en Funke af mit Hjerte,
Et Ildkys paa Din Haand!

Det røde Guld betyder Elskovs Tro,
Og Ringens Form betegner Evigheden.
Hvad Gaven siger her, forstaaer Du jo,
Som skabte for mig Hjemmet til et Eden.

Den glade Juul Dig lover ret
Presenter smaa at sanke.
Her skal Du faae paa Hovedet,
Hvad Du vist har i Tanke.

Du faaer en Pidsk, som det sig bør,
Du Lykkens Kjæledægge.
En Pidsk har Du jo faaet før
Her inden fire Vægge.

I Ægtestandens søde Fryd
Faaer Piben nok en anden Lyd.

Har Pennen gjort sit sidste Træk,
Og standses af Papirets Skranker,
Tar jeg med Glæde mod den Rest af Blæk,
Som dengang ikke blev til Tanker.

Her er en yndig Junker;
Han grynter, men har Grunker.

Ved denne Du i Verden huske maa:
Ei Alt, der trykkes, har just Blomster paa.

Hvor Skjønhed lægges
Af Gud i Form og Aand,
Der kan kun rækkes
En Ridderhaand.

Sæt Dig i Stagen, men ikke for kroget!
Et lille Lys er jo ogsaa Noget.