Hvis Thorvaldsen Dig saae, o, søde Lykke:
Han Dig i Marmor gav, — og vi fik Psyche.

Hvis høit i Juletræets Top
En Digters Hjerte hængtes op,
Den, som det fik, gav vist et Spring:
„Min Gud, jeg fik jo Ingenting!"

Hvis Du forstod mit Hjertes Suk,
Da var Du god, som Du er smuk.

Hvad ei et Solkys folder ud
Maa modnes ved den skarpe Lud.

Hvad der skal skee, det skeer, græd Du end Blod;
Men husk i Smerten: Gud er viis og god,
Livs-Roser voxe fra Sorgens Rod!

husking rice
a child squints up
to view the moon

Hurt no living thing:
Ladybird, nor butterfly,
Nor moth with dusty wing,
Nor cricket chirping cheerily,
Nor grasshopper so light of leap,
Nor dancing gnat, nor beetle fat,
Nor harmless worms that creep.

Hurrah for the New Dominion!
'Tis founded on public opinion;
Mid the blessings of peace
May the nation increase,
Till the twin oceans bound the Dominion.

Hun drak hans brændende Aandedrag,
Han fik den skiønneste Gave:
Den Glæde og Gammen har ingen Dag
Som Elskendes Nætter mon have.

Great poets fire the world with fagots big
That make a crackling racket,
But I'm content with but a whispering twig
To warm some single jacket.